Psykoterapi og medicinsk behandling
 
For at få det godt, er det vigtigt, at man hurtigt kommer i gang med den rette behandling.
 
Vi indleder ethvert behandlingsforløb med en samtale. Denne danner grundlaget for, at vi hurtigt og præcist kan stille en diagnose, samt tilrettelægge et individuelt og effektivt behandlingsforløb.
 
Herefter tilbyder vi et behandlingsforløb, som kan bestå af psykoterapi, medicinsk behandling, EMDR (lav til link til emdr.dk) eller andre relevante behandlingsmetoder.
 
Alt efter ønske og behov kan forløbet være kortere eller længerevarende.
 
Hvad behandler vi?
 
Psykiske problemer kan være både privat- og arbejdsrelaterede og er ofte et sammenfald af begge. Samtidig kan én type psykiske problemer føre til andre.
 
Har man psykiske problemer, vil man ofte reagere på uhensigtsmæssig måde. Vrede, unødvendige frustrationer, utryghed og overdreven bekymring er blot nogle af reaktionerne.
 
På vores klinikker modtager vi såvel unge som voksne og ældre og nogle af de psykiske problemer, vi behandler, er krise, angst, stress, depression, PTSD og mobning.
 
Vi har derudover også lang erfaring med behandling af fobier, OCD, ADHD, flyskræk, præsentationsangst, koncentrationsproblemer, lavt selvværd, søvnforstyrrelser, hukommelsesforstyrrelser og lidelser som manier og psykoser.
 
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om de enkelte psykiske lidelser, følg linket her.
Poul Grøn Psykiatrisk Privatklinik | CVR: 30 08 06 88 | Aarhus Mariager Skagen  | Tlf.: 86 76 08 00 | klinik@poulgreen.dk